Yogahold m/k fra 16 år
Læs om forløbet her
Mandag kl. 19.30 – 20:30
Der vil være en Efterårssæson og en Forårssæson på dette hold.
Yoga for alle – ro, styrke og tid til dig.
Giv dig selv en pause fra hverdagens tempo og find ro på måtten. Dette hold er for alle – både dig, der er helt ny til yoga, og dig, der allerede har lidt erfaring.
Jeg kombinerer det bedste fra yin og yang yoga. I yin yoga giver vi kroppen tid med rolige stillinger og lange, blide stræk, som øger smidigheden, skaber ro og hjælper dig med at slippe spændinger. I yang yoga bevæger vi os mere dynamisk, styrker kroppen og skaber varme og energi.
Du bliver guidet trygt gennem undervisningen, og der er plads til, at alle kan være med. Her handler det ikke om at præstere, men om at lytte til din krop og gøre det, der føles rigtigt for dig.
Kom, som du er, træk vejret dybt, sænk tempoet, og mærk yogaens mange gode effekter – både for krop og sind.
De bedste hilsner, Christine
